70 år

Mogens Vangsted, arkitekt m.a.a., Birkevej 2, Aalborg, fylder i dag 70 år.

Mogens Vangsted

Mogens Vangsted

Mogens Vangsted er fra Tversted og blev efter endt læretid hos den lokale tømrer uddannet bygningskonstruktør på Aalborg Tekniske Skole i 1966. Han har bl.a. haft ansættelse hos arkitektfirmaet Arne Kjær A/S og åbnede senere eget arkitektkontor i Vodskov. I 1981 blev han optaget som medlem af akademisk arkitektforening (M.A.A.). I 1987 indgik Mogens Vangsted kompagniskab med arkitekt m.a.a. Martin Grønvald, og firmaet flyttede til Nørresundby under navnet Grønvald & Vangsted A/S. I 2004 solgte han aktierne i firmaet og fik ansættelse som byggesagkyndig hos Alm. Brand, hvor han var frem til 2008. I de seneste år har Mogens Vangsted arbejdet som konsulent indenfor området byggeteknisk kvalitet, bl.a. som syn- og skønsmand og som energikonsulent/byggesagkyndig. Han har siden 1985 været medlem af Lions Klub Hammer Bakker og bestridt bl.a. præsidentposten i 1988-89 og igen fra 2004-2005. Mogens Vangsted har dyrket sport hele sit liv, i mange år var det fodbold og badminton, og i de senere år har det været golf. Mogens Vangsted havde den store sorg at miste sin bedste ven og hustru Liss i marts sidste år. Fødselsdagen fejres med familie og venner på selve dagen og igen mere officielt i maj. I marts går turen sammen med børn, svigerbørn og børnebørn til favoritskisportsstedet Idre Fjäll i Sverige.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden