Aalborg

70 år

Jens P. Villadsen

Jens P. Villadsen

¤Jens P. Villadsen, pensioneret lærer, Herningvej, Aalborg, fylder mandag 70 år. Jens P. Villadsen er født og opvokset i Aalborg i ø-gadekvarteret - en bydel, der altid har stået hans hjerte nær. Efter 39 års tjeneste i folkeskolen og efter 12 år i lokalpolitik nyder han nu sit otium på ottende år. Sammen med sin hustru, Aase, har han opbygget en god pensionisttilværelse med mange gode interesser og aktiviteter. Tiden fordeles mellem adressen i Aalborg, sommerhuset i Blokhus og campingvognen, der er på vejene rundt om i Europa et par måneder hvert år. Fødselsdagen fejres i sommerhuset sammen med den nærmeste familie.