Aalborg

70 år

Shimon Sanfi, billedkunstner, Østervang 15, Hjørring, fylder mandag 70 år.

Shimon Sanfi. Arkivfoto: Bente Poder

Shimon Sanfi. Arkivfoto: Bente Poder

Shimon Sanfi er fra Israel og har boet i Hjørring siden 1980. Her har han siden malet den vendsysselske natur - og kun den. Det er landskabet, luften og vandet, der trækker, når der skal males. I mange år har Shimon Sanfi været fritidsunderviser - både i Hjørring, Brønderslev og Aalborg. Shimon Sanfi har udstillet mange steder i Danmark, men oftest kommer interesserede hjem til Sanfi og hans kone Inge for at se på malerierne i hjemmet. Man skal bare ringe i forvejen. I anledning af den runde fødselsdag vil parret senere på sommeren holde åbent galleri på Østervang.