Læger

70 år

Jacob Eschen, Vissevej 180, Gistrup, fylder mandag 70 år.

Jacob Eschen.

Jacob Eschen.

Jacob Eschen tog lægeeksamen i 1964 og videreuddannede sig i syv år, inden han nedsatte sig som praktiserende læge i 1971 i Aalborg Øst. Det blev til 35 år som familielæge med mange glæder og mange udfordringer. Foreningsarbejdet har altid været en stor del af Jacob Eschens liv. Under studierne var han medlem af medicinerrådet og sluttede som formand. I 1971 var han valgt til praksisudvalget i 14 år og var senere i efteruddannelsesudvalget i 10 år. Hjertebarnet var lægevagten, hvor det blev til arbejde på alle poster, og hvor han sluttede som formand. Jacob Eschens glæde og stolthed er de fire børn med svigerbørn og syv børnebørn, som vil samles for at fejre Jacob på dagen. I sit nye liv nyder han at være roer på Limfjorden og at passe sin otte tdr. land store have og skov. Der bliver også tid til rejser og golf. Jacob Eschen er i udlandet på dagen.