70-årig fængslet for dødsvold

En 70-årig mand fra Hvalpsund udsatte tilsyneladende sin 43-årig ekssamlever for flere dages massiv vold.

En 70-årig mand fra Hvalpsund udsatte tilsyneladende sin 43-årig ekssamlever for flere dages massiv vold. Kvindne var efter talrige sammenstød i samlivet flyttet ind på Farsø Hotel, men den 70-årige fulgte øjensynligt efter hende. Onsdag morgen blev kvinden fundet bevidstløs på værelset, og hun døde senere af sine kvæstelser. Den 70-årig mand, der nægter sig skyldig, er nu sigtet efter den strenge voldsparagraf, og efter et grundlovsforhør i går i retten i Løgstør blev han fængslet i fire uger, en kendelse der omgående blev kæret til landsretten. Ifølge anklageskriftet er den 43-årige Bettina Krieger von Lowzow blevet udsat for særdeles grov vold med slag i hovedet. Volden medførte bl.a. kraniebrud og indre blødninger. Samleveren er sigtet efter straffelovens paragraf 246, som skærper strafferammen for vold med døden til følge til otte år. Vidner har fortalt, at den 43-årige kvindes krop var baket gul og blå, da hun i ambulance og i bevidstløs tilstand blev kørt fra hotellet i Farsø til Aalborg Sygehus, hvor hun senere på dagen døde af sine kvæstelser. Hun var flyttet fra parrets fælles hjem for ewt par uger siden, i første omgang til Hvalpsund Færgekro, men senere til Farsø Hotel. 1. sektion side 3