70 døde på bare 24 timer

Irak 11. oktober 2006 06:00

{ Bagdad: Mindst 10 mennesker mistede livet i går, da en bombe eksploderede under en bil i den sydlige del af Bagdad. Samtidig oplyste politiet i den irakiske hovedstad, at ligene af 60 personer er fundet i byen på bare 24 timer. Formentlig er de døde ofre i en langvarig blodig krig mellem sunnimuslimer og shiamuslimer. FN anslår, at omkring 100 civile irakere bliver dræbt hver dag under de borgerkrigslignende tilstande i Irak. Hovedparten af de 60 fundne lig var torteret og skudt på nært hold. En kilde i det irakiske indenrigsministerium sagde, at det “ligner henrettelser”./ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...