70’er nostalgi med Suzi Quatro og Rubettes

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

The Rubettes kommer ligeledes på scenen i AKKC i 2017. Det er ikke første gang bandet har samarbejdet musikalsk med Suzi Quatro.

Der er lagt op til fællessang i Aalborghallen i september næste år, når to af 70’ernes musiklegender, rocksangerinden Suzi Quatro og bandet The Rubettes, giver en fælles koncert.

Koncerten indeholder alle deres kendte 70’er hits - hits, der gjorde Suzi Quatro til en af 70’ernes helt store rocksangerinder, med flere end 55 millioner solgte plader på verdensplan.

Ved siden af at give koncerter verden over, er Suzi Quatro blandt andet også kendt for at have stået på scenen som Annie Oakley i musicalen, Annie Get Your Gun.

Den 66-årige sangerinde kunne i 2014 fejre 50 års jubilæum som professionel musiker, og hun er kendt for at sige følgende om sin musikkarriere:

"Jeg går på pension, når jeg går på scenen og ryster røven, og der er komplet stilhed."

Det engelske popband The Rubettes blev dannet i 1973, og de blev hurtigt kendte for deres fremtoning på scenen i hvide jakkesæt og stofkasketter.

Bandet stod også bag kendte hits som Tonight, Juke Box Jive og I Can Do It. Bill Hurd, der er frontfigur i The Rubettes, har tidligere spillet med i Suzi Quatros band, og spillede blandt andet også med på hendes hits Stumblin’ In og She’s in Love With You i 70’erne.

Det bliver derfor ikke ukendt for de to legender at drage til Aalborg sammen og give en stemningsfuld og nostalgisk koncert.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.