70 nye arbejdspladser på hotel

HJØRRING:Hvis planerne om et salg af stadiongrunden til et hotelprojekt falder på plads, så betyder det mange nye permanente arbejdspladser, når hotellet en gang står færdigt. Ifølge brancheforeningen Horesta, så kan Hjørring forvente at få helt op 70 nye arbejdspladser på hotellet. Hotellet skal efter planen huse 120 værelser og ved hjælp af det antal, har Horesta for regnet sig frem til behovet for fremtidige ansatte. De 70 nye job er baseret på, at det nye hotel får en restaurant samt konferencefacilitetter. shc