700.000 kroner til forskning i omsorg

Sygeplejeforsker Karen Marie Dalgaard, Aalborg Sygehus skal undersøge hvordan man bedst får en god død og tager afsked

AALBORG:Omsorgen for døende og deres nærmeste pårørende halter i det danske sundhedsvæsen, mener sygeplejeforsker Karen Marie Dalgaard, Aalborg Sygehus. Og det vil hun gerne gøre noget ved. Hun har netop fået knap 700.000 kroner af Kræftens Bekæmpelse til i de næste to år at forske i bedre omsorg for døende. Hensigten er at lære sundhedspersonalet, hvordan man hjælper og støtter døende og deres ægtefæller i at få det bedst mulige forløb op til døden, en god død og afsked med hinanden. - Man snakker i dag meget om begrebet "den forlængede død". Min opgave bliver at udvikle ny viden om, hvordan samspillet mellem den uhelbredeligt syge patient, ægtefællen og plejepersonalet kommer til udtryk i den konkrete omsorg, fortæller Karen Marie Dalgaard. Hendes udgangspunkt er, at de tre parter skal samarbejde, for at processen kan forløbe til alles tilfredshed. Døende lever længere. Det lyder som et paradoks, men er ikke desto mindre virkeligheden for tusindvis af uhelbredeligt syge danskere, der i dag kan leve måneder og år med en viden om, at de er dødsdømte. I modsætning til for bare 10-15 år siden er det i dag mere reglen end undtagelsen, at patienter ønsker og får fuld klarhed over deres sygdom og dermed kommer til at leve med en vished om, at de ikke kan helbredes. Dertil kommer, at lægevidenskaben bliver stadig klogere og i større og større omfang har mulighed for at give livsforlængende kirurgisk eller medicinsk behandling. Det gælder i særdeleshed for de omkring 16.000 mennesker, der hvert år dør af kræft i Danmark. Døden er svær - Døden er ikke bare en medicinsk begivenhed, det er i høj grad også en social begivenhed, der i fasen op til handler om, hvordan man skal leve, når man ved, man skal dø. Derfor er vi nødt til at have en bredere tilgang til døden i sundhedsvæsnet, siger Karen Marie Dalgaard. Hun oplever, at sundhedspersonale ofte har svært ved at håndtere indblanding fra en pårørende, og at pårørende kan føle sig afvist og ikke taget alvorligt. - Der er blevet mere opmærksomhed på de pårørendes mulighed for at deltage i omsorg og pleje af en døende, hvad enten det er i hjemmet eller på en institution. Men alligevel er døden i vores samfund udpræget et professionelt anliggende, fordi almindelige mennesker har begrænset erfaring i mødet med døden, mener hun. - Jeg vil gerne bidrage til, at de professionelle forvalter deres store ansvar og magt med respekt for døendes og pårørendes ønsker. Det er vigtigt at være ydmyg og åben, fastslår Karen Marie Dalgaard. Og tilføjer, at man heller ikke må glemme, at den pårørende, der står overfor at skulle miste, også har behov for omsorg. Hun har selv 25 år bag sig som sygeplejerske på især kræftafdelinger og hospice og er derudover cand.scient. soc., så både den praktiske og teoretiske ballast er i orden. En del af forskningen kommer til at bestå i, at Karen Marie Dalgaard følger otte konkrete sygdomsforløb, der ender med døden. Hun skal også udføre feltstudier på en hospitalsafdeling, i hjemmeplejen og på et hospice. Undersøgelsen gennemføres som et ph.d.-forløb ved Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje på Aalborg Sygehus. /ritzau/