Alternativ behandling

700 besøgte Sundheds- og helsemesse og 82 deltog i velgørenhedsmiddag

Arrangør Kirsten Kristensen er meget glad for opbakningen

Inspiration til motion blev vist på helsemessen Ezee fitness, som er naboer til foreningen Sundhed & trivsel i siloen. Foto: Kurt Bering
Inspiration til motion blev vist på helsemessen Ezee fitness, som er naboer til foreningen Sundhed & trivsel i siloen. Foto: Kurt Bering Kurt Bering

Opdateret 20. maj 2022 kl. 08:38

FREDERIKSHAVN: Kirsten Kristensen kan igen i år glæde sig over stor opbakning til Sundheds- og helsemessen i Kattegatsiloen og til velgørenhedsmiddagen om aftenen med 82 deltagere. Og over et overskud på 56.000 kroner, der går til driften af motion og samværsforeningen Sundhed & Trivsel.

Udstillerne var traditionen tro et bredt udsnit af ting, der giver en velvære.

I alt blev der samlet 56.000 kroner ind til foreningen Sundhed & Trivsel.

- Pengene kan bruges til at vi fortsat kan være i Kattegatsiloen, og have vores egne lokaler og café. Det er enormt vigtigt for vores medlemmer, at vi har vores eget, og vi er meget glade for de faciliteter, vi har,siger Kirsten Kristensen, som kalder dagen og aftenen for fantastisk, og hun er klar til at invitere til helsemesse i Kattegatsiloen næste år.

Hun havde udstillere på venteliste og et besøgstal på 700 mennesker i løbet af fire timer lørdag eftermiddag.

Kirsten Kristensen er sikker på, at det er messens størrelse og beliggenhed, og dermed hele den hyggelige stemning som tiltrækker de besøgende, og hun har ingen planer, om at ekspandere

- Messen skal være i siloen selvom vi sagtens kunne få flere udstillere med, hvis vi flyttede den til Arena Nord.

Foreningen Sundhed & Trivsel har til formål at tilbyde motion til kvinder, der har eller har haft kræft, til mennesker med kroniske sygdomme, motion til overvægtige og til mennesker over 60 år.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden