700 skoleelever satte trivsel i centrum

Lidt over 700 ele­ver fra 0. til og med ot­ten­de klas­se ind­led­te trivsesdagen med fæl­les mor­gen­sang i KFUM-hal­len. pri­vat­fo­to
Skolevæsen 8. maj 2007 06:00

GL. HASSERIS: Det drejede sig om at gøre en bedre skole, da cirka 700 elever fra børnehaveklassen til og med ottende klasse på Gl. Hasseris Skole forleden havde afsat fire formiddagstimer til at stille skarpt på begrebet trivsel i skolen, deres skole. Sammen med de respektive klasselærere skulle eleverne på baggrund af en netop afsluttet trivselsundersøgelse forsøge at snakke sig frem til, hvad der kan gøres for at gøre skolen bedre. Dette skulle manifestere sig i, at hver klasse afleverede tre kort, hvorpå de havde skrevet, hvad netop de mener, der gør Gl. Hasseris Skole til et godt sted at være. Trivselstimerne indledtes i øvrigt med fælles morgensang i KFUM-hallen et stenkast borte på den anden side af Mester Eriksvej, og her bød skolens leder Susanne Zimmer velkommen og lagde op til dagens drøftelser, ligesom et klassekor gav prøver på deres kunnen. Nu skal ledelsen så sammen med skolens mobbeudvalg kigge på svarkortene, der desuden skal opsættes på plancher til skue for alle skolens elever og lærere. Kun niendeklasserne var ikke med. For det første er de selvsagt på vej væk fra skolen, og så er der jo lige det, at de står midt i afgangsprøverne, der i år er mere omfattende end nogensinde i nyere tid.Flemø

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...