Røverier

71-årig overfaldet i sit hjem i nat

En 71-årig mand blev i nat under et overfaldet, truet og bagbundet af to røvere i sin egen lejlighed på Kløvervej i Frederikshavn.

Røverne truede manden med en pistol og bagbandt ham med lednings-strips samt trak en hætte over mandens hoved. Røveriet varede i en time mellem klokken to og tre i nat P4 Nordjylland meddeler at efter at have terroriseret manden og gennemrodet hans lejlighed forsvandt røverne igen. Det er endnu uvist, hvorfor netop den 71-årige skulle udsættes for den behandling og om der er forsvundet noget fra lejligheden. De to røvere talte med lokal dialekt.