EMNER

72-årige døde efter mange slag

MARIBO:Den gamle mand i den lille havneby Kragenæs på Lolland blev slået ihjel med "adskillige slag med et stumpt instrument", oplyser politiet, der fortsat leder efter den eller de skyldige. Den 72-årige pensionerede varmemester Poul Sørensen blev fundet død i sit hjem på Rævegade. En obduktion viste, at han har fået mange slag forskellige steder på kroppen, oplyser efterforskningschef Søren Rav-Nielsen. Poul Sørensen blev sidst set i live lørdag, og politiet tror, at drabet skete enten sent lørdag eller natten til søndag. /ritzau/