Hadsund

73-årig forsvundet fundet i god behold

Manden havde i aftenmørket forvildet sig ind i skov ved Linddale

Politiet deltog i eftersøgningen, men det var sønnen, der fandt den 73-årige forsvundne mand. Arkivfoto
Politiet deltog i eftersøgningen, men det var sønnen, der fandt den 73-årige forsvundne mand. Arkivfoto

HADSUND: Det skabte bekymring i et villakvarter i Hadsund, da en 73-årig mand mandag ved 17-tiden forsvandt.

Heldigvis blev manden fundet kort før klokken 21 - lettere nedkølet, men ellers i god behold.

Det var ikke politipatruljen, men derimod den 73-åriges søn, som kunne melde ”fundet”.

Han havde ved 17-tiden mistet kontakten med faderen, som havde forladt huset og ikke tog sin mobil.

Herefter satte familien en eftersøgning i gang og gjorde også brug af de sociale medier.

Men efter et par timers forgæves søgen blev politiet kontaktet, og herfra sendte man straks assistance.

Kort før klokken 21 kunne sønnen så selv afblæse eftersøgningen, idet den 73-årige da befandt sig i den mørke skov ved Linddale, hvor han øjensynligt var faret vild.

Politiet sørgede for, at der blev rekvireret en ambulance, så mandens helbredstilstand kunne tjekkes efter på sygehuset.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden