Mariagerfjord

73-årig reddet i sidste øjeblik

Hedens Forsamlingshus gik lige akkurat ikke heden.

Den afgående formand Mogens Laustsen kan nu glæde sig over, at en ny bestyrelse har taget over, og at forsamlingshuset overlever.Foto: Claus Søndberg

Den afgående formand Mogens Laustsen kan nu glæde sig over, at en ny bestyrelse har taget over, og at forsamlingshuset overlever.Foto: Claus Søndberg

Den traditionelle juletræsfest i Hedens Forsamlingshus og hele husets eksistens hang i en tynd tråd, da man mandag holdt ekstraordinær generalforsamling i forsamlingshusforeningen. Som tredje punkt på dagsordenen havde bestyrelsen kaldt til afstemning om nedlæggelse af forsamlingshuset, men dramatikken udeblev, og forsamlingshuset, der har eksisteret siden 1938, har fået nyt liv. - Det blev ikke nødvendigt, for det lykkedes at sammensætte en ny bestyrelse, og det var det største problem, forklarer den afgående formand, Mogens Laustsen. Lettet og glad Generalforsamlingen trak 18 deltagere til, og det står i skærende kontrast til den ordinære generalforsamling for en lille måneds tid siden. - Dengang sad vi tre, der var stemmeberettigede, og det er ikke engang nok til at besætte pladserne i bestyrelsen. Vi står over for at skulle lave ny kloakering, og vi blev enige om, at det ville være dumt at foretage en større investering, hvis vi alligevel måtte lukke, fordi vi manglede en bestyrelse, forklarer Mogens Laustsen. Derfor besluttede man at lukke forsamlingshuset, og det var den beslutning, der formelt blev underkendt på den ekstraordinære generalforsamling. Nu er både forsamlingshus og juletræsfest reddet.