74 husstande får gode råd

Ydby, Gettrup, Vestervig, Krik og Agger vil gerne spare på energiforbruget

Her vurderes Kristine Frøkjærs forslag positivt af Bente K. Pedersen, formand for Helligsø-Gettrup Borgerforening, og Hans Jørgen Mølgaard, en af de energiske initiativtagere fra Gettrup. Foto: Diana Holm

Her vurderes Kristine Frøkjærs forslag positivt af Bente K. Pedersen, formand for Helligsø-Gettrup Borgerforening, og Hans Jørgen Mølgaard, en af de energiske initiativtagere fra Gettrup. Foto: Diana Holm

SYDTHY:”Kør tolle te æ wand fra æ energibyjk” - sådan står der på en plakat.

Energiliv Sydthy trådte i går eftermiddag, søndag, for alvor frem for verden med sit uafhængige energirådgivningsinitiativ, der nu omfatter 74 husstande i Ydby, Gettrup, Vestervig, Krik og Agger, skriver Thisted Dagblad mandag.
Det skete ved en af LAG Thy-Mors’ præsentationsarrangementer, nemlig i Kulhuset i Krik. Her kunne man så se, hvad nogle af de landdistriktsmidler går til, som LAG’en indstiller til Fødevareministeriets endelige bevilling.
Men det er ikke nok med energibesparelser inde i husene. Når bilisterne kører igennem energibyerne, må de også gerne spare på energien - altså sænke farten - og derfor har energibyerne bedt billedkunstneren Kristine Frøkjær, Heltborg, om at lave nogle ny byskilte. Dem gav hun også eksempler på forslag til i går.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.