75 år, men ung indeni

Stolpedalsskolen er netop blevet 75 år. Foto: Henrik Bo

Stolpedalsskolen er netop blevet 75 år. Foto: Henrik Bo

Man kan ikke mærke det på Stolpedalsskolen - men den har nu rundet et skarpt hjørne - nemlig hele 75 år.

Men 75 år er jo ingen alder, når man stadig er ung indeni.

Det bliver den af de elever og det personale, der arbejder tæt sammen om at gøre skolen til et godt trivsels- og lærested. Personalet får nye ideer og elever og forældre er med på dem.

Anno 2016 bydes der således morgenmassage hver dag i 0. årgang.

Så kommer skoledagen godt i gang og man kan ikke så nemt komme op at skændes med den, der har givet en massage om morgenen.

I indskolingen er der stærk fokus på tidlig læseindsats og holddeling i matematik, men det er også vigtigt at lære noget i de kreative fag: musik, idræt og billedkunst.

4.-5. årgang har hver fredag fordybelsesdag, hvor især de kreative fag er på programmet.

6.-7. årgang har i løbet af skoleåret 4-5 projektuger, hvor bl.a. entrepenørskab og sprog er overskrifter, og de ældste klasser arbejder både fagdelt og projektorienteret med aktiviteter ud af skolen.

Så 75 år - pyt! Alder er ligegyldig, så længe man hele tiden lader sig udfordre.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.