75 år og sund
En ny lov trådte i kraft i 2016, der gør det muligt at tilbyde arrangementer om trivsel og sundhed for borgere på 75 år.
Derfor havde Mariagerfjord kommune inviteret alle borgere der i 2016 var fyldt 75 år, til et fællesarrangement forleden i Hadsund Kulturcenter, hvor der var inspiration og vejledning til hvordan man bevarer sin trivsel og sundhed bedst muligt.
De 75 deltagere fik en række oplæg fra kommunens medarbejdere Elsebeth Østergaard og Marianne Nørskov Le Fevre, begge sygeplejersker, Charlotte Andersen, kontinens sygeplejerske, Marlene Bloch, diætist og Kasper Henningsen fysioterapeut om bl.a. inkontinens, knogleskørhed og sund kost.
Ud over dette arrangement er der stadig mulighed for et hjemmebesøg, hvis man ønsker det.
Torsdag 26. januar blev fællesarrangementet afholdt i Hobro med deltagelse af 40 borgere og begge dage med god stemning samt stor interesse.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.