75 år

Tove Faber Sørensen
Hjørring revyen 3. august 2007 06:00

Tove Faber Sørensen, Sct. Thomas Vej 16, Hjørring, fylder i dag 75 år. Tove Faber Sørensen og hendes mand, Knud Sørensen, er oprindeligt fra Aalborg, men har boet i Hjørring siden 1971, da Knud Sørensen forpagtede byens forsamlingshus, Vendelbohus og skrev kontrakt med Thøger Olesen og Hjørring Revyen. Kontrakten blev underskrevet i november 1972, og den første revy løb over scenen året efter. I en periode hjalp Tove Faber Sørensen sin mand på forskellig vis, men hun tog sin uddannelse op som sygehjælper og fik job på sygehuset i Hjørring, hvor hun i 1977 blev ansat på røntgenafdelingen. For 10 år siden indledte Tove og Knud Sørensen deres otium. De har fem sønner og otte børnebørn, som bor rundt omkring i landet, og de bruger en stor del af deres tid på at tage rundt og besøge familien og passe børnebørn. De holder også meget af at holde ferie på en græsk ø.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...