Trafikulykker

75 år

Ewy Monna Hyldig (Sisse), tidl. fotograf , Mælkevej, Fårup, fylder fredag 75 år.

Sisse Hyldig blev født på Frederiksberg og voksede op i Vanløse som den ældste af tre børn. Da hun var 14 år, flyttede familien til Nyborg, hvor hun kom i lære som fotograf hos ”Andersen og Kusk”. Det meste af sit liv har hun boet i Aalborg, hvor hun blandt andet arbejdede for for Fotokino i Gravensgade, Frode Christiansen og Aalborg Stiftstidende. Hun blev gift med arkitekt Hans Willy Hyldig, som hun har to sønner med. Han mistede livet ved en trafikulykke i 1962. Derefter blev Sisse Hyldig gift med praktiserende læge Børge Sæther, som hun har en datter med. Hendes tredje ægtemand Knud Erik Høj førte hende til Fårup, hvor også hans datter og svigersøn bor.