EMNER

75 år

¤Kurth Andersen, tidligere direktør for Lindøværftet og skibsreder i A.P. Møller-Mærsk, fylder tirsdag 75 år. At Kurth Andersen kom helt til top i dansk erhvervsliv, var der nok ingen, der spåede, da han tilbage i 1951 tog sin realeksamen for derefter at blive uddannet til smed og derefter maskiningeniør i 1958. Han startede sin lange karriere på Odense Staalskibsværft, hvor han var fra 1958-64. Efter blandt andet at have været et smut forbi Belfast hos Harland & Wolff, divisionchef på Burmeister & Wain endte han igen på skibsværftet i Odense i 1981 - denne gang som teknisk direktør - indtil han i 1989 blev administrerende direktør. I 1995 blev han så partner i A.P. Møller-Mærsk, hvor han var frem til 1999. Derudover har Kurth Andersen haft poster som bestyrelsesformand i blandt andet Roulunds Fabrikker og Mærsk Container Industri. Oveni siddet i en række bestyrelser i eksempelvis Dampskibsselskabet Svendborg og Dansk Arbejdsgiverforening./ritzau/