Aalborg

75 år

¤Tom Boas Larsen, Toftemarksvej 4, Godthaab, fylder søndag 75 år. Tom Boas er født og opvokset i Aalborg Vestby og kom i mekanikerlære hos Ford, E. W. Kruse. I læretiden traf han sin senere hustru Annelise, og de købte hus i Godthaab i 1966 og fik tre sønner. Tom Boas søgte ind til flyvevåbnet som flymekaniker. Efter militæret fik han arbejde hos Obel, Mikkel Andersen, hvor arbejdet blev at sørge for, at Aalborg Postvæsens vognpark dagligt var klar til at køre ud med pakker kl. 9. Det blev til 18 gode år og en del lørdagsarbejde. Senere fik Tom Boas arbejde på Produktionsskolen Enggårdsgade, hvor han underviste i auto. En del af eleverne, både piger og drenge, fik interesse for faget og søgte lærlingeplads, og Tom Boas har nydt at møde dem senere og høre, hvordan det er gået dem. Som 68-årig gik Tom Boas på pension efter 18 år på skolen.