Litteratur

75 år

BasTIAn Larsen. PRIVATFOTO

BasTIAn Larsen. PRIVATFOTO

¤Bastian Larsen, Morsøvej 42, Vanløse, fylder lørdag 70 år. Han er født i Aalborg, i Søndergade, over gården. Efter realeksamen, sømandsuddannelse og værnepligt som korporal ved artilleriet i Varde blev han i 1959 journalistelev på Vestkysten i Esbjerg og fortsatte på Aalborg Amtstidende. Efter nogle år i provinsen kom han til København, hvor han arbejdede på bl.a. Associated Press, Berlingske Tidende og Ekstra Bladet. Først i 70'erne blev han free lance journalist med gastronomi, forbrugerstof, film og tv som specialer. Han fik også tid til at tage en samfundsfaglig studentereksamen i 1979. I 80'erne vendte han tilbage til Nordjylland, fik job på Aalborg Stiftstidendes kulturredaktion og slog sig ned ved Fosdalen sammen med hustruen Maja og sønnen Lille Basttian. I 90'erne tog de tilbage til hovedstaden, hvor Bastian fortsatte som free lancer, mens han læste til cand.mag. i filmvidenskab og kunsthistorie på Københavns Universitet. Han har skrevet og oversat flere hundrede krimier og andre noveller for magasinpressen og fået udgivet et par børnebøger og kogebøger. Skønt pensioneret arbejder han fortsat med free lance journalistik, mens han hjemme i Vanløse, naturligvis, er i gang med sit livs roman.