Militær

75 år

Børge Andersen, tidligere kørelærer, Stokbrogade 9, Brønderslev, fylder torsdag 75 år. Børge Andersen er født i V. Nebel ved Kolding. Sin værnepligt aftjente Livgarden, og han var et halvt år ved Militærpolitiet i Tyskland. Som ung var han ved landbruget, og han var forvalter på flere større gårde i Jylland, blandt andet Stenalt ved Ørsted og Bisgaard ved Horsens. I 1964 blev han uddannet som kørelærer, og det var han til han gik på efterløn, med undtagelse af en halv snes år som tilsynsførende ed Finderup øvelsesterræn ved Viborg. Han var kørelærer ved AMU-Centret i Aalborg, indtil han som 63-årig gik på efterløn. På AMU-Centret har det specielt været elever til buskørekort, han har undervist, samt efteruddannelse af buschauffører. Gennem 22 år var han i bestyrelsen for Boligforeningen Fredensbo. Han var formand i 18 år, indtil han stoppede i fjor. Han har lagt mange kræfter i Boligforeningen Fredensbo. Desuden har kolonihaven i Agdrupparken han store interesse. Gennem 12 år var Børge Andersen formand for Gardeforeningen i Brønderslev. Han er fortsat aktiv i Seniorklubben på AMU-Centret. Han er nu medlem af Ældrerådet i Brønderslev Kommune Det er en interesse, han deler med sin kone, Inga Andersen. Børge Andersen er glad for naturen, og han tager gerne på en fisketur. Børge Andersen har tre sønner.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst

Mest læste