Nyrup

75 år

Villy Christensen

Villy Christensen

¤ Villy Christensen, Mejlbyvej 118, Mejlby, fylder søndag 75 år. Villy Christensen er født i Nyrup ved Aars. Efter endt skoletid havde han forskellige pladser ved landbruget. Hans drøm var ellers at komme i lære som elektriker. Det blev til et ophold på St. Restrup landbrugsskole, inden han købte ejendommen på Hvidkildevej i 1958. Kort tid efter blev han gift med Birthe, og de havde ejendommen i 40 år. Der var ikke arbejde til dem begge på ejendommen, og det blev Birthe, der trak det store læs på gården. Villy fik job som tankvognschauffør på Aars Mejeri. Det var et job, han havde i 31 år indtil 1998. Ejendommen blev solgt i 1999 og ægteparret købte villa i Mejlby. Villy Christensen har altid været en energisk og hjælpsom person, som har hjulpet både børn og naboer. Som pensionist har der også været bud efter den travle og håndsnilde person. For nogle år siden blev han valgt ind i Centerrådet på Haversdal i Haverslev, hvor har varetager jobbet som kasser og stortrives blandt de såkaldte (torsdagsbisser) med træsløjd i kælderen på ældrecentret. Hans håndelag for at arbejde med bl.a. træ, kan også ses i villaen på Mejlbyvej 118, hvor der er foretaget forbedringer. I han sparsom fritid spiller han billard på ældrecentret, og siger ikke nej til et spil whist med venner og bekendte.