Nørresundby

75 år

jens An­der­sen

jens An­der­sen

Jens Andersen, tidligere registret revisor, Østerbrogade 112, Nørresundby, fylder lørdag 75 år. Jens Andersen, der er vokset op i Aalborg og kom i 1949 i lære på Jysk Revisionsinstitut på Østeraa, hvor han var ansat i 21 år. 1. maj 1970 krydsede han fjorden og blev medejer af revisionsfirmaet Hejselbæk & Andersen, der i 1992 blev omdannet til Revisionsaktieselskabet Andersen & Lie med registreret revisor Esben Lie som medindehaver. 1. juli 1999 efter 50 års jubilæum i branchen trådte Jens Andersen ud af firmaet for at nyde sit otium. Han har dog altid sagt, at hans arbejde var en del af hans hobby. Jens Andersens store interesse for sport medførte at han i tre år blev formand for Aalborg Chang, da en fallit truede klubben. De seneste par år har Jens Andersens helbred været svingende, men han har sit gode humør og den sorte humor. Fødselsdagen fejres lørdag under private former med en frokost på Park Hotel med familie og venner.