75 år
Inge Thostrup, Åparken 44a, Rørbæk, Hobro, fylder i dag 75 år.
Inge Thostrup var i mange år landmandskone og blev senere hjemmehjælper og havde nattevagt. Hun er i flere sammenhænge aktiv og med i Rørbæk/Grynderup/Stenild pensionistforening, og hun bager og hjælper her. Inge Thostrup har tidligere været ivrig gymnast og går nu traveture sammen med naboerne og andre. Hun nyder meget at komme ud i naturen. Hendes store interesse er håndarbejde, og hun har syet de fineste ting i patchwork, og med strikkepindene tryller hun gode brugsting frem. Inge Thostrup er også begyndt at male på et hold på Engparken, og hver torsdag spiller hun billard med otte damer på Engparken. I Åparken er der nogle damer, der spiller rommycup en gang om ugen. Inge Thostrup er smilende og vellidt af naboer og venner, og hun deltager gerne i foredragsarrangementer.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.