Sæby

75 år

Kurt Gregersen. Thistedvej 5, Halvrimmen, Brovst, fylder onsdag 75 år.

Kurt Gregersen

Kurt Gregersen

Kurt Gregersen har i årerne 1959 til oktober 1994 haft en blomstrende virksomhed/ Autoværksted i Halvrimmen. Efter at Kurt Gregersen i 1994 valgte at gå på efterløn, så har det været musikken der har fyldt mest. Hans foretrukne instrument er harmonikaen. Han spiller ofte og gerne ved diverse arrangementer Et fast punkt på musikscenen har været Mandagsklubben, Harmonikamuseet og forskellige arrangementer på Bratskov. Han har også deltaget i det sidste tiltag af underholdning på Bratskov, ”Kultur og lagkage” hvor der i forbindelse med Sangens år 2008 har været fokus på den danske sangskat. Kurt Gregersen har sammen med sin kone Jytte præsenteret et nyt underholdningsemne for pensionistklubber. Han har selv gennem mange år samlet gamle, sjove dimser og dippedutter. Gamle ting, der for et par generationer siden har været i daglig brug i næsten enhver husholdning. Underholdningsværdien i at skulle gætte sig frem og identificere flest mulige effekter har været af stor interesse. Interessen for gamle ting har også ført til, at han reparerer gamle ure. Udover sin passion for harmonikamusik og interesse for gamle ting og sager, så nyder han sammen med sin kone og familie sit dejlige sommerhus i Sæby, når han har tid. Fødselsdagen holdes under private former, da der om kort tid skal fejres guldbryllup