Langholt

75 år

Chre­sten Pej­strup

Chre­sten Pej­strup

¤Chresten Pejstrup, pensioneret kontorchef, Skovbrynet 1, Hobro, fylder i dag 75 år. Han er født og opvokset på en gård i Langholt og fik sin skolegang på Nørresundby Realskole. Chresten Pejstrup er uddannet i et pengeinstitut i København. Senere kom han igen til Jylland som ansat i Herning Sparekasse. I 1962 blev han fuldmægtig i Sparekassen for Hjørring By og Omegn. Da Spare- og Lånekassen for Hobro By og Omegn i 1968 skiftede ledelse, kom han dertil som ekspeditionssekretær med ansvar for sparekassens kreditområde inklusiv dens filialer. I 1973 blev Chresten Pejstrup udnævnt til kontorchef og varetog fortsat kreditområdet, til han i slutningen af 1996 gik på efterløn efter 44 år i pengebranchen. Chresten Pejstrup har i mange år undervist på kurser og på LOF¿s og AOF¿s aftenskoler. Han har tillige i 10 år været i bestyrelsen for Hobro Erhvervsråd og været præsident i Lions Club. I seks år var han hovedformand for Hobro Idrætsklub. Han har også været formand for Ældre Sagens Lokalkomité i Hobro og Nørager kommuner. Chresten Pejstrup, der har to døtre og en søn, mistede for et par år siden sin hustru Rigmor.