Lokalpolitik

75 år

Erik Thomsen

Erik Thomsen

¤Erik Thomsen, tidligere borgmester i Skagen, Fænøvænget 18, Skagen, fylder søndag 75 år. Erik Thomsen var mangeårigt medlem af Skagen Byråd og fra først i 1980'erne socialdemokratisk viceborgmester. Det var i den periode, Venstrehøvdingen Hemming Nibe Hansen styrede Skagen, men selv om Erik Thomsen er en beskedne natur, var det alligevel ham, der trak det længste strå efter valget i slutningen af 1985. Her blev han nemlig borgmester og leverede dermed et brud på 11 års styre under Hemming Nibe Hansen. Det blev kun til fire år i borgmesterstolen, for ved valget i 1989 slog den detroniserede borgmester til igen og sikrede sig en valgsejr og adgangen til borgmesterstolen. Erik Thomsen virkede i mange år i arbejdsformidlingsregi, og helt naturligt i forlængelse af det blev han leder af forsøgsprojektet for aktivering af langtidssygemeldte og arbejdsskadede. Han er gift med Bodil - tidligere KAD-formand.