75 år

Harry Ejdrup
Godthåb 1. maj 2007 06:00

Harry Ejdrup, Hobrovej 2 C, Nibe, fylder onsdag 75 år. Harry Ejdrup, der er landmandssøn, er født i Godthåb. Han kom allerede som 12-årig ud at tjene på nabogården, og han arbejdede i de følgende år ved landbruget. I 1957 overtog Harry Ejdrup og hustruen Lis gården i Godthaab efter hans forældre. I 1962 overtog de en større gård i Mellemholm. Samtidig med, at han dyrkede jorden i Mellemholm, begyndte han sidst i 1960’erne som bygmester i Nibe, hvor han byggede huse med videresalg for øje, arbejdede med landbrugsbyggeri samt ombygning og reparationer.I 1970 flyttede han til Nibe og arbejdede herefter udelukkende som bygmester. Det fortsatte han med, indtil han gik på efterløn. I dag bruger han tiden på bowling, foran pc’en og ikke mindst på sine børnebørn, som han har fem af.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...