75-årig kunstner udstiller i Vrå

Smykker og skulpturer i fokus

Helga Exner udstiller i Kunstbygningen i Vrå.Pr-foto
Kunst 6. september 2014 06:00

VRÅ: Lørdag 6. september er der fernisering på en kæmpe særudstilling med både nye og gamle værker af Helga Exner i Kunstbygningen i Vrå.

Udstillingen inddeler Kunstbygningens øvre og nedre udstillingssal i mindre scenerier, hvor forskellige temaer kommer til at udspille sig.

Der skabes en række rumforløb, som taler til kroppen og sanserne.

Udstillingen har fokus på kendte Helga Exners temaer med fugle, ravsole, musik-parafraser, digte, kunst-parafraser, katedraler og arkitektur, kors og kristne symboler, kaprifolier, konkylier og granatsmykker.

De forskellige temaer kommer til at udspille sig som små fortællinger med Helga Exners smykker og skulpturelle værker som omdrejningspunkt.

Helga Exner har i fem årtier arbejdet med smykket som kunstværk.

Udstillingen vil have et retrospektivt islæt, idet der vil være værker repræsenteret fra hendes forskellige perioder.

Der er fernisering klokken 14 på udstillingen, der kan ses frem til og med 16. november.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...