75 travede, mens julegåsen stegte

LUNKEN: Der mødte overraskende mange deltagere frem da naturvejlederne juleaftensdag inviterede til en tur i vinterskoven omkring Naturskolen i Lunken. Naturvejlederne Knud Andersen og Jens Bak Rasmussen kunne byde 75 velkommen. Derefter var det naturen om vinteren det gjaldt. Jens Bak Rasmussen demonstrerede ved hjælp af en medbragt labyrint og tre ørkenrotter, hvordan skovens mange gnavere finder deres føde under sneen. Samtidig fik de mange børn mulighed for at klappe en af skovens lokale beboere, rødmusen, på ryggen. Og så gik det ellers i samlet trop ud i den meget våde vinterskov. Ved Naturskolens bistade fortalte naturvejlederne om honningbien, hvepsene og humlebiens måde at klare vinteren Selv om sporsneen var regnet væk, blev der fundet mange rådyrspor. Ved den store ca. 80 år gamle museeg, der står med delvist blottede rødder, fik de voksne en naturlig forklaring på, hvad en musebøg er, samtidig med at børnene undersøgte træet nærmere for spor af skovnisser. Interessen blev ikke mindre, da Jens Bak Rasmussen halede et dødt egern op af rygsækken. Det blev grundigt undersøgt af både børn og voksne. Tilbage i Naturskolen, hvor den medbragte kaffe og julekage blev nydt, forklarede Knud Andersen ved hjælp af forskellige levende dyr, hvordan hver art klarer vinteren.Sneglen isolerer sit hus med en hulmur vinteren over, at stålorm og tudse går i dvale. Alle dyrene bliver holdt ved stuetemperatur og sover derfor ikke om vinteren. De mange børne og flere voksne fik derefter lov til at holde en levende stålorm eller tudse. inge
Breaking
Politi undersøger mistænkeligt dødsfald - en anholdt
Luk