Tyverier

76-årig butikstyv afsløret

Ældre herre forsøgte at udsmugle bakke med grøn salat fra SuperBest

Det er ikke hver dag, politiet må afhøre en 76-årig butikstyv. Men det er uomtvisteligt, at en lokal herre årgang 1932 onsdag ved 15-tiden dristede sig til at ville stjæle en bakke grøn salat hos SuperBest på Sdr. Ringvej i Hobro. Mandens forsøg på at udsmugle den dyrbare, grønne last blev imidlertid bemærket ved kassen, og nu sigtes den 76-årige altså for butikstyveri.