Frederikshavn

76-årig samlede flasker ved motorvej

Nu er han idømt en bøde på 700 kroner

Arkivfoto

Arkivfoto

FREDERIKSHAVN:En 76-årig mand blev tirsdag dømt for brud på færdselsloven ved retten i Hjørring.

Tilbage i marts fangede politiet ham nemlig i at gå og samle flasker og dåser på motorvejen mellem Frederikshavn og Sæby midt i myldertrafikken kl. 16 om eftermiddagen.

Flere bilister havde set og anmeldt manden, som gik mellem autoværnet og vildthegnet.

Den 76-årig forklarede i retten, at han ikke mente, han havde gjort noget forkert ved at gå langs motorvejen, fortæller anklager Kurt Kristensen.

Den forklaring holdt dog ikke, og manden blev idømt en bøde på 700 kroner for episoden.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.