EMNER

77-årig indebrændt i lejlighed

København: Det var formentlig rygning i sengen, der var skyld i en brand, der lørdag morgen kostede en 77-årig mand livet. Han indebrændte i sin lejlighed på Sundbyvestervej på Amager, mens hans hustru blev reddet ud. Ilden bredte sig til opgangen, og fire andre beboere måtte indlægges til observation for røgforgiftning, oplyser politiet./ritzau/