78-årig død efter ulykke på el-cykel

Ældre mand død af de kvæstelser han fik, da han mandag blev påkørt af bil i Brønderslev.

El-cyklen på ulykkesstedet. Foto: Jan Pedersen

El-cyklen på ulykkesstedet. Foto: Jan Pedersen

BRØNDERSLEV:En 78-årig mand, der mandag formiddag var involveret i en ulykke i Brønderslev, er død af sine kvæstelser tirsdag eftermiddag.

Det oplyser vagtchef Karsten Højrup fra Nordjyllands Politi.

Den 78-årige mand, som er fra Brønderslev, kørte på en el-cykel i rundkørslen ved Aalborgvej og Bredgade i Brønderslev, da han blev ramt af en bil og kastet mod jorden.

Han blev efterfølgende bragt til Aalborg Universitetshospital ledsaget af politieskorte.

Det var en 55-årig lokal kvinde, der sad i bilen.

Den trafikdræbte mands pårørende er underrettet.

/ritzau/