78-årig mister livet i ulykke med frontlæsser

Manden var i gang med noget arbejde på sin grund, da frontlæsseren væltede. De pårørende er underrettet.

HELSINGØR:En 78-årig mand mistede tirsdag aften livet, da han væltede med en frontlæsser på sin grund.

Det oplyser Nordsjællands Politi.

Ulykken skete på Kollensøvej i Slangerup.

- Han er i gang med noget arbejde på sin grund, da frontlæsseren vælter, fortæller politiets vagtchef Rolf Hoffmann.

Den ældre mand falder ud af frontlæsseren og kommer i klemme under den.

- Der er tale om en tragisk ulykke, fastslår vagtchefen.

De pårørende til den 78-årige er blevet underrettet.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.