78 svømmere hyggede sig til Flipper Cup

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Der var trængsel i svømmehallen. PRIVATFOTO

BRØNDERSLEV:Brønderslev Svømmeklubs Flipper Cup var igen et tilløbsstykke, hvor mange forældre, søskende og bedsteforældre var mødt op i Brønderslev Svømmehal, for at se deres barn prøve kræfter ved et stævne for de små i svømmeskolen. - Ideen med Flipper Cup er, at de små svømmere skal prøve at deltage i et stævne med rigtige dommere, tidtagere og overdommer, fortæller svømmeklubbens formand, Allan Merrild. Der blev svømmet på tværs af bassinet. Det eneste krav til deltagerne var, at de kunne svømme over på den anden side. Svømmerne var delt op i fire grupper: Gruppe 1:Med luffer og bælte. Gruppe 2: Med bælte. Gruppe 3: Uden hjælpemidler, hvor alle skulle svømme to-tre hit enten 20 meter eller 40 meter på maven og ryggen. Gruppe 4 skulle prøve kræfter i 50 meter distancen. Vinderne af grupperne blev: Drenge, gruppe 1: Guld: Emiel Augustasen, sølv: Simon Jensen og bronze: Marcus Møller Christensen. Piger, gruppe 1: Guld: Signe Kjærgaard, sølv: Iben Nordlund Krag og bronze: Mathilde Adele Andersen. Drenge, gruppe 2: Guld: Nicolai Momme, sølv: Mark Heritage og bronze Frederik West Egerup. Piger, gruppe 2: Guld: Sofie Augustasen, sølv: Charlotte Kærsgaard Jacobsen og bronze: Cecilie K. Hansen. Drenge, gruppe 3: Guld: Jakob Poulsen, sølv: Tobias Hansen og bronze: Cliff Z. B. Andersen. Piger, gruppe 3: Guld: Maria Lykke Andersen, sølv: Stefanie Kristensen og bronze Michelle Nielsen. Drenge, gruppe 4: Guld: Anders Fly, sølv: Peter Hein Flodgaard og bronze: Mikkel Gaardbo Jensen. Piger, gruppe 4: Guld: Laura Poulsen, sølv: Anne-Katrine Kure Larsen og bronze: Julie S. Mouritsen. - Der blev rigtigt gået til den denne dag. Alle deltagerne fik et diplom og Brønderslev Svømmeklub fik medalje med hjem. Klubbens cheftrænere var også til stede. De ledte efter talenter. Hele sekssvømmere fandt de egnet til at træne med på talentholdet. - Meningen med Flipper Cup er, at det skal være sjovt. Alle skal komme hjem med en positiv oplevelse. - Der var også tid til at lege med kammeraterne i bassinet, imens dommerne skulle regne sig frem til vinderne.