8. klasse klarer problemerne hver torsdag

Asaa Skole er mobbefri - og det tages yderst seriøst i ”Klassens tid”

ASAA:Hver torsdag morgen sætter 8. klasse sig i rundkreds for at tale problemerne igennem. Hvis der altså er nogle. For det med at være en mobbefri skole opfattes meget seriøst. Og hvad der bliver talt om i klassen er for lukkede døre. Det tages ikke med ud i skolegården, men er en fortrolig snak. En aftale. Denne første time om torsdagen er ”Klassens tid”, og der er en fast runde med at tage kage med. Også den bliver overholdt, fortæller eleverne. Og hvad er så mobning? Eleverne fortæller at man ikke må kalde hinanden ved øgenavne, og at man godt selv ved, hvornår man har mobbet. Klart! Da Asaa Skole erklærede sig mobbefri, iværksatte man også en mobbepatrulje, der bl.a. har til opgave på skift at gå rundt i skolegården og på gangene, for som en forebyggende foranstaltning at kunne gribe ind, hvis der var tegn på mobberi. Men patruljen er også en elever kan henvende sig til, hvis der er problemer. Klasslærer, Helle Bjørno Christensen, fortæller, at timen er med til at sætte fokus på, hvad der er sket i ugens løb, og at det er vigtigt at få det ud. Ikke alle eleverne kunne fanges af fotografens linse, men klassen består af: Stefan Jensen, Carina Reson, Stine Jensen, David Bartos, Nikoline K. G. Larsen, Jacob Berg, Martin Winkel, Anna Nielsen, Niels Jørgensen, Jacob Lynge Poulsen, Rasmus Thomsen, Lasse Weinreich, Cecilie Skall Sørensen, Ditte Bundgård Jørgensen, Nabiha Jamal Alfer, Thomas Steen, Rasmus Pedersen og så var en sygemeldt.