80.000 skal i gang

UNGE:80.000 unge mellem 15 og 29 år er i dag hverken under uddannelse eller i arbejde. De er altså i starten af deres liv og har en overførselsindkomst, men ikke noget at stå op til om morgenen. Det er et alvorligt problem for den enkelte unge, og så er det et samfundsøkonomisk problem. Ingen af delene kan vi sidde overhørigt. Derfor skal vi i gang med at stille nogle præcise krav til de unge, der kan, om at de skal i gang med en uddannelse med det samme. Vi undgår altså ikke at skrue bissen på, hvis vi skal have unge fra kontanthjælp og over i uddannelse. Og det mener jeg er langt mere solidarisk, end at vi som samfund bare overlader den unge uden uddannelse til sig selv og sin egen skæbne. Vi skal i stedet insistere på, at vi har brug for dem og deres evner. Det gælder også de unge, der i dag er på førtidspension. De unge, der ikke kan tage en uddannelse, fordi de har psykiske problemer eller måske kæmper med et misbrug, skal have en helhedsorienteret hjælp med deres problemer. En hjælp, hvor vi er tålmodige og omsorgsfulde, men hvor vi holder fast i, at deres problemer ikke behøver at være livsvarige, og at det ikke behøver at betyde, at de ikke har muligheder i livet. Vi stjæler perspektivet fra unge, hvis vi siger, at de bare kan få en overførselsindkomst i stedet for at insistere på, at vi har brug for dem i samfundet. Alle kan ikke yde det samme, men alle er noget værd. Og alle fortjener muligheden for at realisere deres potentiale og have noget at stå op til om morgenen.