Klarup

80 år

¤Erik Thomas Christian Mikkelsen, Rypevej 1, Klarup, fylder tirsdag 80 år. Erik Mikkelsen er født på Buderupholm, hvor hans forældre arbejdede, og han er den sidste, der blev døbt i Buderupholms KIrke, før kirken blev lukket. Som ung sejlede han en tid som kok og blev senere marinesoldat, hvorefter han fik arbejde i Sverige på Grums papirfabrik. Derefter fulgte 24 år og 11 månede på Aalborg Havn. Han ønskede imidlertid ikke at fejre jubilæum på havnen og fik i stedet arbejde som gårdmand på Doravej i Vejgård, hvor han var i to år. I sine sidste 20 arbejdsår var Erik Mikkelsen ansat på Fibertex i Aalborg Øst. Da han som ung arbejdede på Aalborg Havn mødte han sin kommende svigerfar, og Erik Mikkelsen fik for en øl lovning på datteren Jytte. Hun var imidlertid kun fem år dengang, men verden ville alligevel, at hun mange år senere selv valgte at gifte sig med Erik Mikkelsen og blev fru Mikkelsen. Parret fejrede guldbryllup tirsdag i sidste uge, og 80-års dagen fejres derfor mere beskedent med kaffe til dem, der falder ind. Erik Mikkelsen nyder sin tilværelse som pensionist. Han passer sin have og går tur med sin hund.