Vebbestrup

80 år

Niels Bach Andersen

Niels Bach Andersen

¤Niels Bach Andersen, tidligere landmand, Lærkegade 14, Vebbestrup, fylder torsdag 80 år. Niels Bach Andersen har arbejdet som landmand hele sit liv. Han og hustruen Hilda startede på en lille ejendom på Redsøvej i Ø. Doense, og gennem de 48 år, de drev ejendommen, blev den udvidet og gennemgribende ombygget. Efter 48 år som landmandspar solgte de ejendommen og flyttede til Lærkegade i Vebbestrup. Hilda og Niels Bach Andersen fik seks børn, der alle fik lov at hjælpe til med arbejdet på gården. Til familien hører i dag også svigerbørn, 18 børnebørn og to oldebørn. Niels Bach Andersens store fritidsinteresse er i dag at polstre møbler og arbejde ved sin drejebænk. Niels Bach Andersen skal i dialyse torsdag formiddag. men senere fejres fødselsdagen i hjemmet.