80 år

Carl Busk
Hobro 10. december 2011 16:03

¤Carl Busk, gårdejer, Lillemøllevej 36, Hobro, fylder tirsdag 80 år. Carl Busk har altid interesseret sig meget for idræt, politik og organisationsarbejde. Som ung deltog han i organisationsarbejde i VU, siden i Venstre både lokalt og i en årrække i Venstres hovedbestyrelse. I forbindelse med den seneste kommunalreform trak Carl Busk sig ud af organisationsarbejdet. Som ung dyrkede han gymnastik og håndbold og var indtil for nogle år siden en ivrig orienteringsløber. Han var i en årrække formand for Hobroegnens Gymnastikforening og har været formand for Hobro Idrætscenter. Han har også været medlem af Mejeriselskabets Danmarks repræsentantskab. I mange år indtil 2008 var han medlem af Hvornum Menighedsråd. I 25 år har han ført regnskab for Hvornum og Snæbum menighedsråd. Carl Busk er meget interesseret i det lokalhistoriske og er medstifter af Hvornum Lokalhistoriske Forening og Arkiv. Carl Busk overtog sin gård Lille Mølle i 1964 efter sin far og drev i mange år gården med malkekøer. I dag er det meste af jorden lejet ud, men Carl Busk har stadig en lille kødkvægsbesætning.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...