80 år

Else Andersen
Fodbold 1. december 2011 05:00

¤Else Andersen, Doravej 5, st. th., Aalborg, fylder i dag 80 år. Else Andersen er stadig meget aktiv. Bridge er hun til et par gange om ugen, og hun tager også gerne til banko. Hvis hun kan komme til at hjælpe sine børn i deres haver, gør hun det med glæde. Nu da hun også har fået to oldebørn, er hun rigtig glad for at være barnepige. Efter mange år i eget hus med stor have bor Else Andersen og hendes mand nu i lejlighed med have, som de også nyder. De har også haft kolonihave, som de fik rigtig meget tid til at gå med. Hele livet har Else været meget glad for at rejse og komme ud at se verden. Men også en uge i sommerhus med venner er lige sagen, gerne ved grænsen, som de lige skal over en tur. Fødselsdagen fejres med fest for familie og venner. Og så har hun inviteret sin mand, sine tre børn, svigerbørn, barnebarn og to oldebørn med til Mallorca til sommer.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...