80 år

Verner Sørensen, Aalborg Firmaidræts formand, Kløvervej 32, Nørresundby, fylder mandag 70 år

Verner Sørensen
Badminton 18. december 2011 05:00

Verner har været aktiv indenfor firmaidrætten siden 1969 og har selv været en aktiv og dygtig badmintonspiller. Rigtig mange idrætsfolk kender også Verner, da han i mange år var en vellidt halinspektør i Nørresundby Idrætscenter. På landsplan har Verner siddet i Dansk Firma Idrætsforbunds bestyrelse, og han har siden 1996 været formand for Aalborg Firmaidræt. Verner er en ildsjæl og lægger mange frivillige arbejdstimer på kontoret i Godthåbsgade. Han brænder for firmaidrætten og har flere gange modtaget erkendelser for sit engagement - senest er han hædret som Årets lederprofil. Aalborg Firmaidræt har indenfor de seneste år været arrangør af en stor international firmasportsfestival, som bragte næsten 5000 sportsfolk til Aalborg, og det skyldes ikke mindst Verner, at dette arrangement blev en succes. Verner er stadig meget fremtidsorienteret og er et forbillede for mange både i og udenfor Aalborg Firmaidræt. Han ses ofte på golfbanen - som spiller og som instruktør. Sommerhuset og børnebørnene lægger også beslag på hans sparsomme fritid. Fødselsdagen fejres med reception i Aalborg Firmaidræts lokaler, Godthåbsgade 8, Nørresundby, mandag kl. 13-17.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...