Aalborg

80 år

Ruth Qvist

Ruth Qvist

¤Ruth Qvist, Schleppegrellsgade 52, Aalborg, fylder torsdag 80 år. Ruth Qvist har boet næsten hele sit liv i Schleppegrellsgade i Aalborg. Lige efter krigen var hun et halvt år i Sverige, og hun var to år i herreekviperingsforretningen Chr. Springborg i Bispensgade i Aalborg og et halvt år i København for at lære tilskæring. Hos Chr. Springborg mødte hun John Qvist, som hun blev gift med i 1951, og hun blev efter brylluppet hjemmegående. I 1972 overtog de hendes forældres ejendom, Schleppegrellsgade 52, hvor Ruth Qvist stadig påtager sig det administrative arbejde. Familien består af tre sønner, der bor i henholdsvis Hjørring, Århus og Aalborg, samt seks børnebørn.