80-årige Vagn er festivalens farfar

Søs og Vagn Laursen fra Ikast er blevet et kendt par på Livø Jazzfestival

LIVØ:80 år er ingen alder for en jazzelsker. Vagn Laursen fra Ikast er måske mest tryg ved, at folde-ud-stokken er inden for rækkevidde. Men en svingom til god musik siger han ikke nej til. Han er et godt eksempel på, hvordan deltagerne i Livø Jazzfestival er blevet én stor familie. De færreste kender ham som Vagn Laursen, hvorimod alle kender ”farfar”. - Vagn Laursen med to ”f’er” som i hest, præsenterer han sig. Så er tonen slået an. Sjove bemærkninger og vittigheder fyger gennem luften, mens børn, gamle og dem midt imellem lige skal hen og trykke farfar på næven. For en seks-syv år siden sad farfar på ”Bakkehuset” i Ikast og lyttede til frokostjazz. Her faldt han i snak med John (som på Livø blot hedder Nattevandreren). John fortalte om Livø Jazz, og allerede dagen efter hankede farfar op i hustruen Søs og besøgte Livø. Bare lige for at se, hvordan det er på den lille bilfri ø. Siden er parret kommet igen hvert eneste år. - Da John talte om festival, tænkte jeg på Roskilde. Det var ikke lige sagen, tænkte jeg. Men det her er lige os. Vi kan lide jazz, og så er det noget helt særligt at være på en ø, forklarer farfar om årsagen til, at der er skrevet Livø i hans kalender ved den første weekend i august. Og Søs er enig: - Alle går og gasser hinanden og kan godt lide at have det sjovt, siger Søs, mens hendes fadøl står på bænken uden for købmanden og bliver varmet af solen. Farfar taler om, at alle har ø-kulturen i blodet: - Der er ingen, der skændes. Kommer man til at danse imod hinanden, siger man bare ”hovsa” og danser videre. Det gør bestemt ikke noget, at solen skinner over Livø. Men det er ikke afgørende: - Folk kommer uanset vejret. Der er en utrolig stemning. Og alle folk er lige. Her er både politikommissærer og læger. Men det kan du ikke se på folk, fortæller Livøs Jazzens farfar.