80 var i kirkehøjskole

Over 80 mennesker deltog torsdag aften i kirkehøjskolens første møde i vintersæsonen. Det fandt sted i Brønderslev menighedshus, hvor aftenens gæst var lektor Jørgen Jørgensen fra Hjørring Seminarium. Med udgangspunkt i hovedværket: "Orm og Tyr" fortalte han om modsætningerne i Martin A. Hansen forfatterskab. Den røde tråd i bogen var den kainsmærkede forfatter, som beskriver menneskene som nogle, der vil finde ofre eller syndebukke. Omvendt er kristendommen et opgør med enhver syndebukketendens, idet den hævder, at det endelige offer er bragt gennem den stedfortrædende Kristus. Næste møde i kirkehøjskolen er samme sted 6. februar.