80 vidner til hovedstaden

LØGSTØR: Mandag morgen drager Kaj og Bente Christensen, Dragsdalvej 33B, sammen med datteren Tabita til hovedstaden for at deltage i Jehovas Vidners internationale stævne, der holdes under temaet Giv Gud Ære. Stævnet indledes torsdag 17. juli og varer til søndag 20. juli. Stævnet holdes i Brøndby Stadion, hvor der ventes 15.000 danske Jehovas Vidner foruden 10.000 udenlandske deltagere fra 40 lande. - Vi er godt 100 medlemmer i menigheden i Løgstør. Jeg tror, omkring 80 af dem vil deltage i stævnet. Kun ældre og svage, der ikke vurderer at kunne klare rejsen, bliver hjemme, fortæller Kaj Christensen, menighedens sekretær. Familien vil han nyde et par fridage i København, inden stævnet indledes torsdag. De har lejet en lejlighed på Østerbro, der bliver deres hjem de kommende dage. mich